Selv det bedste logo kan trænge til en afløser efter mange års tro tjeneste. 727 har udviklet en ny og tidssvarende visuel identitet for Toprent.
Toprent har siden 1976 været blandt landets førende virksomheder inden for salg af nonfoodprodukter til både det offentlige, rengøringsselskaber og virksomheder. I forbindelse med virksomhedens flytning til nyt domicil fik hele det visuelle udtryk en storrengøring.
En ny, tidssvarende visuel identitet, der fungerer som en rød tråd i hele kommunikationen. Det var vigtigt, at den nye identitet tog alt det bedste fra den gamle med sig og tydeligt kommunikerede virksomhedens dyder og kvaliteter.
Toprents nye logo og visuelle identitet signalerer klassiske dyder som kvalitet og pålidelighed – men også en moderne, fremsynet servicevirksomhed. Den orange farve trækker tråde til det oprindelige logo, som er designet mere end 40 år siden og er dermed en hyldest til virksomhedens rødder.