GLS-A | CASE

Vær med til at dyrke Danmark

De grønne fag har brug for flere hænder, hoveder og hjerter. 727 har sammen med GLS-A og 3F skabt en ny kampagne, som skal skaffe arbejdskraft til gartner- og maskinstationsbranchen.

Situation

Der er stor efterspørgsel efter både udlærte og elever til den grønne branche. Derfor har jordbrugets arbejdsgiverforening GLS-A og Danmarks største fagforbund 3F i samarbejde haft behov for en landsdækkende kampagne, som brander en branche med masser af udviklingsmuligheder og gode jobudsigter.

Ud over rekruttering og branding i forbindelse med den grønne branche har opgaven desuden været at skabe et digitalt ”hjem” for branchen samt at skabe øget stolthed internt i branchen. Indsatsområderne har i første omgang været nye medarbejdere og elever til gartnerfaget og maskinstationsbranchen.

Løsning

727 har i samarbejde med GLS-A og 3F skabt kampagnen ”Vær med til at dyrke Danmark”, som er resultatet af en stor researchindsats baseret på interviews med arbejdsgivere, studerende og interessenter.

Kampagnens omdrejningspunkt er websitet workgreen.dk samt kampagnebudskabet ”Vær med til at dyrke Danmark”, der er blevet bredt ud til hele Danmark gennem en filmbaseret SoMe-kampagne på Facebook, native advertising i medier samt busreklamer i udvalgte regioner.

Websitet er designet med brugerne i fokus, og her kan man i film møde både færdiguddannede, elever, undervisere og arbejdsgivere, som giver svar på alt fra arbejdsopgaver, elevforløb og fremtidige jobmuligheder.

Resultat

Tallene for kampagnen har været meget positive, og både film og website er blevet delt og besøgt flittigt. Kampagnens virale potentiale er stort, og der er planer for at udvide kampagnen til også at omfatte andre brancher og uddannelser inden for jordbruget i fremtiden.

YDELSER

  • Webdesign
  • Content-strategi
  • Branding
  • Film
  • Print
  • Native advertising

I samarbejde med

ADHOST
digital strategi

Tom Elert Strategic Director
Website billeder

“727 har tilegnet sig en stor indsigt i de problemstillinger vi har stået overfor, og det indledende researcharbejde har været utrolig gennemarbejdet. Vi er rigtig glade for løsningen og er overbeviste om, at der ligger en stor brandingværdi i kampagnen og den digitale løsning. Vores deltagende medlemsvirksomheder er meget positive omkring de flotte videoer, der tegner et realistisk billede af brancherne og selve virksomhederne. Det har været meget vigtigt for os, at billederne og historierne er tro mod virkeligheden.”

Stephan Vinther Petersen, Kommunikationskonsulent, GLS-A
GLSA Avis

ANDRE CASES