Vi er blevet kåret som Årets elevplads 2011 af Skanderborg – Odder Center for Uddannelse.
Kåringen er sket på baggrund af en indstilling fra vores elev Lars Zacho. Lars blev ansat i januar 2011, som den første elev hos 727 communication - hvilket vi er utrolig stolte af.
Lars fortæller at "Den altoverskyggende grund til, at jeg valgte at indstille 727 communication er, at virksomheden, trods den manglende erfaring med elever indenfor mit område, valgte at give mig chancen", og fortsætter: "Jeg får lov at deltage i mange spændende projekter, arbejder alsidigt, har frihed til at planlægge min dag og så er der skabt en rigtig stærk, tværgående social platform i virksomheden. Det er faktisk en fornøjelse at gå på arbejde".
Direktør Tom Elert fortæller:
"Jeg er glad og stolt over at modtage prisen for Årets læreplads. Faktisk vidste jeg slet ikke, at Lars havde indstillet os. Dog undrer det mig ikke, for Lars er en ung mand, der virkelig har taget teten. Lars har set virksomheden med friske øjne og har allerede overbevist os om, at vi skal have endnu en elev. Det glæder vi os til"
Læs mere på soh.dk
Vi er som sagt på jagt efter endnu en kontorelev hos 727. Se stillingsopslaget under Job hos 727.